Aarhus Vand og Aarhus Kommune planlægger at bygge nyt, stort renseanlæg ude i Aarhus-bugten. Det såkaldte hovedforslag placerer anlægget på det nuværende søterritorium. Også naturen og livet ved Tangkrogen er i fare.

Bestyrelsen for Beskyt Havmiljøet i Danmark peger på andre placeringer på eksisterende havnearealer, men det får hård medfart af teknikere.

Tre af Aarhus Kommunes renseanlæg er snart forældede og kapaciteten utilstrækkelig til den voksende befolkning og nye erhvervsvirksomheder. Planlægningen af det moderne renseanlæg, “ReWater“, ved Tangkrogen er i fuld gang, og igen lægger Aarhus Kommune op til at inddrage søterritorium. Det får Foreningen Beskyt Havmiljøet op på barrikaderne.

Bestyrelsen har arbejdet bag linjerne for at få indsigt i byggeplanerne og finde alternative forslag til placeringer:

Det er fuldstændig ubegribeligt, at Aarhus Kommune ikke har lært af fadæsen med havneudvidelsen, hvor netop inddragelse af havmiljø blev dumpet af klagenævnet,” fastslår Svend Erik Kristensen, formand for Beskyt Havmiljøet i Danmark:

Trods den store næse til byrådet er kommunens teknikere, rådgivere sammen med Aarhus Vand klar til at inddrage søterritorium. Dermed gambler de med både havmiljøet og livet på sydbyens rekreative område.

Hvorfor ikke bygge på havnen?

Toget kører for det nye renseanlæg ved Tangkrogen i Aarhus, for at fremtidssikre og forbedre spildevandsrensningen fra de tre renseanlæg Aaby, Viby og Marselisborg. Tidsplanen er stram, hvis en central erstatning for de tre eksisterende lokale anlæg skal kunne tages i brug 2035.

Foreningen bakker fuldt og helt op om nødvendigheden af investeringen i et nyt renseanlæg, men vi forholder os kritiske til placeringen.

Hovedforslaget minder til forveksling om det, som blev fremlagt tilbage i 2017, og som dengang affødte vilde protester og ophedede debatter ved flere borgermøder. Det vidtgående forslag ville ødelægge både havmiljøet og den attraktive natur ved Tangkrogen og langs Strandvejen. Hele Tangkrogen ville blive fyldt op på strækningen frem til Carl Nielsens Vej.

Desuden vil anlæggets sigtelinje flugte med Carl Nielsens Vej, og spolere naturoplevelsen ved at løbe, gå og cykle eller ro langs Strandvejen.

Forslaget hang dengang sammen med container-havneudvidelsen, men da den nu er taget af bordet, må argumentet for at inddrage søterritorium også være bortfaldet. På de eksisterende havnearealer er der flere muligheder for at bygge renseanlægget,” mener Svend Erik Kristensen og hele bestyrelsen for Beskyt Havmiljøet i Danmark.

Bestyrelsen for Beskyt Havmiljøet forsøger at være konstruktiv i forhold til sin kritik og peger på to alternative placeringer.

To alternativer

Bestyrelsen peger på en placering nord for Marselisborg Lystbådehavn, dels på land, dels i bugten. Svend Erik Kristensen erkender, at foreningen med dette alternativ lægger op til inddragelse af havareal, men dog et langt mindre areal end kommunens hovedforslag:

Hovedforslaget vises udtonet under alternativ 3. Bemærk, at alternativet starter på land, så færgevejen må ændres. Til gengæld forbliver udsigten fra Tangkrogen næsten intakt.

Vi vil helst helt undgå at inddrage søterritorium, men vi bringer det i spil, fordi det hverken ødelægger sigtelinjerne eller Tangkrogen – og dermed ikke det liv, der udspiller sig der.

Bestyrelsen er bekendt med, at denne placering vil kræve opsigelse af et erhvervslejemål samt flytning af Østhavnsvej, men de udfordringer må det være muligt at løse uden at fordyre projektet nævneværdigt.

I bestyrelsen havde vi også foreslået opfyldning af et havnebassin (alternativ 4 og 5), men det har vist sig ikke at være en holdbar løsning. Derfor er den droppet.

Forslag skudt i sænk

Vores forslag til alternativ placering er blevet analyseret det rådgivende ingeniørfirma Niras for Aarhus Vand.

Rådgiverne konkluderer, at det vil forlænge planlægnings- og anlægsperioden med 9-11 år og fordyre projektet med 650 mio.kr.

Vi vil dog anfægte begge tal. Med en stram tidsplan og politisk vilje til at kører projektet igennem vil man med en hurtig politiske beslutning om at ændre placeringen kunne opnå en kortere bygge- og anlægsproces.

Svend Erik Kristensen stiller også spørgsmålstegn ved beløbet på de 650 mio.kr. Der er tale om en forventet fremskiftning af anlægssummen på 10 procent – og altså ikke en konkret beregning af eventuelle meromkostninger.

Vi håber at politikerne, når de i næste uge påbegynder de politiske forhandlinger, vil se muligheder og imødekomme de kritiske røster, som 11.800 borgere allerede i 2017 tilkendegav med deres underskrifter mod placeringen af renseanlægget.

Læs interview med Svend Erik Kristensen i Din Avis fra 22.02.2025:

Se også vores video om alternativerne, herunder det nævnte alternativ 3:

Torsdag var organisationer, foreninger og fællesråd inviteret til en orientering om de aktuelle planer for det fremtidige renseanlæg Rewater.

Karina Topp, CEO for Aarhus Vand, og hendes team orienterede om planerne og om den analyse af alternative placeringer, som Beskyt Havmiljøet er kommet med.

Samme orientering er givet til Magistraten, Aarhus Byråd og pressen.

Udskiftning i bestyrelsen

Lisbeth Jess Plesner er af jobmæssige årsager udtrådt af bestyrelsen. I stedet er hendes plads overtaget af Helle Blach Petersen, der hidtil har været suppleant.

Sæt kryds i kalenderen

Foreningen Beskyt Havmiljøet i Danmark holder generalforsamling tirsdag den 20. maj 2025 kl. 19 i Solsalen.

DAGE
TIME
MINUTTER
SEKUNDER

Skriv en kommentar