Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
Cover for Beskyt Aarhusbugten Nu
7,331
Beskyt Aarhusbugten Nu

Beskyt Aarhusbugten Nu

Frivillig non profit fælleskab som arbejder for at beskytte den bynære kyststrækning i Aarhus og bevare de rekreative områder forbundet hertil

Havplanen https://havplan.dk/content/api/latest/files/fec07ca1-9b74-40c0-a271-e60aa7d920aa/file har været i høring, som udløber i dag. Havplanen har hjemmel i lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven). Loven gennemfører EU-direktivet 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning, som forpligter EU-lande til at udarbejde en havplan.
Med havplanen gennemføres en helhedsorienteret fysisk planlægning for det samlede danske havareal. Formålet med havplanen er at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag. 
Havplanen dækker hele det danske havareal. Det vil sige søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone

Vores høringssvar til Havplan 2024 fra ”Beskyt havmiljøet i Danmark”:

Ambitioner om bevarelse og genopretning af det danske havmiljø savnes i havplanen
Generelt er der i havplanen for få og for manglende ambitioner om at genoprette og bevare et godt havmiljø rundt om Danmark. Der er lagt for lidt vægt på natur og miljø. Et eksempel er havplanens manglende inddragelse og miljøvurdering af noget så potentielt belastende som dumpning (klapning) af havneslam og -sediment. Havplanen indeholder ikke arealudlæg til klappladser på havet og indgår således ikke som en af de aktiviteter, der planlægges for. Eksisterende klappladser fremgår i stedet som et servicelag sammen med andre aktiviteter og anvendelser, der ikke er en del af havplanen. Vurdering af klappladser er derfor ikke behandlet i miljørapporten. Dette er en stor mangel, når vi som samfund skal prioritere dumpning (klapning) af slam og sediment overfor de mange forskellige beskyttelses- og benyttelsesinteresser, der jo i øvrigt er beskrevet i havplanen. 

Bedre statslig husholdning med klapning=dumpning af havneslam og -sediment
Uanset denne åbenbare mangel, så er der jo under alle omstændigheder en grænse for, hvor og hvor meget dumpning, vores farvande kan tåle. Vi mener i ”Beskyt havmiljøet i Danmark”, at denne grænse allerede stort set er nået. Vi anbefaler, at havplanen sætter fokus på, at der kun er yderst begrænset plads til dumpning af slam og sediment i de indre danske farvande. Der savnes retningslinjer for en bedre husholdning med, hvor vi som samfund giver tilladelse/afslag til noget så omfattende og potentielt forurenende som dumpning.  Her tænkes på, at det ved ansøgninger om dumpning skal dokumenteres, at det natur- og miljømæssigt er spiseligt samt at der ikke er alternativer. Vi har blandt andet kendskab til en aktuel ansøgning fra en østjysk havn om dumpning af ca. ½ million m3 havneslam og sediment, hvor der er oplagte alternativer som både natur- og miljømæssigt og i øvrigt økonomisk er langt bedre for de indre danske farvande og for Danmark som samfund. Når man ønsker at bruge vores hav til dumpning, så må vi som samfund sørge for en overordnet prioritering – bl.a. med afsæt i en havplan, der behandler alle interesserne.

Vi skal passe bedre på vores råstoffer
En god samfundsmæssig husholdning med vores råstoffer i havet er også nødvendig, og en del af rammen herfor er heldigvis med i havplanen. Af miljøvurderingen fremgår, at ”da muligheden for at meddele tilladelse til råstofindvinding og -efterforskning indskrænkes til de udlagte udviklingszoner, må der forventes en koncentration af råstofindvinding inden for disse områder. En koncentration af aktiviteter forbundet med råstofindvinding vurderes at kunne medføre udtømning af ressourcerne, og der vil dermed kunne opstå behov for at udlægge yderligere udviklingszoner til råstofindvinding i planperioden. Disse konkrete projekter forventes at kunne skabe en øget efterspørgsel efter råstoffer af de relevante kvaliteter og kan dermed skabe en øget konkurrence om råstofferne inden for de udlagte udviklingszoner til efterforskning og indvinding af råstoffer”.Det er vigtigt, at vi som samfund fremover gør mere ud af at passe på disse for kommende infrastrukturprojekter så vigtige råstoffer. Dette gøres blandt andet ved at stille samfundsmæssige krav til de projekter og ansøgninger, der kommer. Herunder er det vigtigt at få dokumenteret, at der ikke findes realistiske alternativer til omfattende sandsugninger og -indvindinger. Staten er myndighed på søterritoriet og for de marine råstoffer. Når staten behandler en ansøgning om råstofindvinding er det nødvendigt at have et overblik over tab og skader. Her er der måske hjælp at hente hos finansminister Nicolai Wammen og klimaminister Lars Aagaard, der 27. januar 2023 offentliggjorde et nyt, grønt bruttonationalprodukt (BNP), der i en model netop inddrager naturen, herlighedsværdier og vandmiljøet (og dermed også de indre danske farvende) i regnestykket af samfundets økonomiske aktiviteter. Med de store tab og skader på samfundsværdier samt problemer med at opnå en god økologisk tilstand i de danske vandområder ifølge EU’s Vandrammedirektiv, bør det være i samfundets interesse at anvende tankegangen bag det nye grønne BNP for at få et overblik over omfanget af omkostninger ved både klapninger og råstofindvindinger.

Pva. Beskyt Havmiljøet i Danmark

Svend Erik Kristensen, formand

Havplanen havplan.dk/content/api/latest/files/fec07ca1-9b74-40c0-a271-e60aa7d920aa/file har været i høring, som udløber i dag. Havplanen har hjemmel i lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven). Loven gennemfører EU-direktivet 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning, som forpligter EU-lande til at udarbejde en havplan.
Med havplanen gennemføres en helhedsorienteret fysisk planlægning for det samlede danske havareal. Formålet med havplanen er at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag.
Havplanen dækker hele det danske havareal. Det vil sige søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone

Vores høringssvar til Havplan 2024 fra ”Beskyt havmiljøet i Danmark”:

Ambitioner om bevarelse og genopretning af det danske havmiljø savnes i havplanen
Generelt er der i havplanen for få og for manglende ambitioner om at genoprette og bevare et godt havmiljø rundt om Danmark. Der er lagt for lidt vægt på natur og miljø. Et eksempel er havplanens manglende inddragelse og miljøvurdering af noget så potentielt belastende som dumpning (klapning) af havneslam og -sediment. Havplanen indeholder ikke arealudlæg til klappladser på havet og indgår således ikke som en af de aktiviteter, der planlægges for. Eksisterende klappladser fremgår i stedet som et servicelag sammen med andre aktiviteter og anvendelser, der ikke er en del af havplanen. Vurdering af klappladser er derfor ikke behandlet i miljørapporten. Dette er en stor mangel, når vi som samfund skal prioritere dumpning (klapning) af slam og sediment overfor de mange forskellige beskyttelses- og benyttelsesinteresser, der jo i øvrigt er beskrevet i havplanen.

Bedre statslig husholdning med klapning=dumpning af havneslam og -sediment
Uanset denne åbenbare mangel, så er der jo under alle omstændigheder en grænse for, hvor og hvor meget dumpning, vores farvande kan tåle. Vi mener i ”Beskyt havmiljøet i Danmark”, at denne grænse allerede stort set er nået. Vi anbefaler, at havplanen sætter fokus på, at der kun er yderst begrænset plads til dumpning af slam og sediment i de indre danske farvande. Der savnes retningslinjer for en bedre husholdning med, hvor vi som samfund giver tilladelse/afslag til noget så omfattende og potentielt forurenende som dumpning. Her tænkes på, at det ved ansøgninger om dumpning skal dokumenteres, at det natur- og miljømæssigt er spiseligt samt at der ikke er alternativer. Vi har blandt andet kendskab til en aktuel ansøgning fra en østjysk havn om dumpning af ca. ½ million m3 havneslam og sediment, hvor der er oplagte alternativer som både natur- og miljømæssigt og i øvrigt økonomisk er langt bedre for de indre danske farvande og for Danmark som samfund. Når man ønsker at bruge vores hav til dumpning, så må vi som samfund sørge for en overordnet prioritering – bl.a. med afsæt i en havplan, der behandler alle interesserne.

Vi skal passe bedre på vores råstoffer
En god samfundsmæssig husholdning med vores råstoffer i havet er også nødvendig, og en del af rammen herfor er heldigvis med i havplanen. Af miljøvurderingen fremgår, at ”da muligheden for at meddele tilladelse til råstofindvinding og -efterforskning indskrænkes til de udlagte udviklingszoner, må der forventes en koncentration af råstofindvinding inden for disse områder. En koncentration af aktiviteter forbundet med råstofindvinding vurderes at kunne medføre udtømning af ressourcerne, og der vil dermed kunne opstå behov for at udlægge yderligere udviklingszoner til råstofindvinding i planperioden. Disse konkrete projekter forventes at kunne skabe en øget efterspørgsel efter råstoffer af de relevante kvaliteter og kan dermed skabe en øget konkurrence om råstofferne inden for de udlagte udviklingszoner til efterforskning og indvinding af råstoffer”.Det er vigtigt, at vi som samfund fremover gør mere ud af at passe på disse for kommende infrastrukturprojekter så vigtige råstoffer. Dette gøres blandt andet ved at stille samfundsmæssige krav til de projekter og ansøgninger, der kommer. Herunder er det vigtigt at få dokumenteret, at der ikke findes realistiske alternativer til omfattende sandsugninger og -indvindinger. Staten er myndighed på søterritoriet og for de marine råstoffer. Når staten behandler en ansøgning om råstofindvinding er det nødvendigt at have et overblik over tab og skader. Her er der måske hjælp at hente hos finansminister Nicolai Wammen og klimaminister Lars Aagaard, der 27. januar 2023 offentliggjorde et nyt, grønt bruttonationalprodukt (BNP), der i en model netop inddrager naturen, herlighedsværdier og vandmiljøet (og dermed også de indre danske farvende) i regnestykket af samfundets økonomiske aktiviteter. Med de store tab og skader på samfundsværdier samt problemer med at opnå en god økologisk tilstand i de danske vandområder ifølge EU’s Vandrammedirektiv, bør det være i samfundets interesse at anvende tankegangen bag det nye grønne BNP for at få et overblik over omfanget af omkostninger ved både klapninger og råstofindvindinger.

Pva. Beskyt Havmiljøet i Danmark

Svend Erik Kristensen, formand
... See MoreSee Less

2 weeks ago

Kære venner her på Facebook
I går manglede der 151 stemmer for at borgerforslaget om at droppe havneudvidelsen i Aarhus var i hus. I morges var tallet nede på 55, og for en halv time siden nåede vi de 1500 tilsagn om at sætte en stopper for udvidelsen - i første omgang. Tak til alle jer, som har bidraget med stemmer, med deling og opbakning.
Nu begynder arbejdet med at påvirke beslutningstagerne før det er for sent. Borgerforslaget betyder, at byrådet skal tage sagen op igen, men forslaget kan hurtigt krølles sammen, og betonkanonerne kan køres i stilling.
Hvad kan man gøre, for at stoppe udvidelsen:
- Del på de sociale medier, hvor du stiller dig
- Gør opmærksom på en proces, hvor borgerinddragelsen er mangelfuld- og ikke har været taget seriøst. På bagkant stiller den ansvarlige rådmand nu i udsigt, at de skal være bedre til borgerinddragelse, men det er en gratis omgang indtil man tager ved lære af processen frem til beslutning om havneudvidelsen, ikk?
- Skriv til de politikere, som bakker op om udvidelsen, og lad dem vide, at de uden gode argumenter ødelægger vores natur
- Skriv til de politikere, som er modstandere af udvidelsen, at I støtter dem og deres arbejde, herunder Metin Lindved Aydin - Radikale Venstre m. fl.
- Bak op om Beskyt Aarhusbugten Nu
- Stil jer kritisk, når man taler om at de første 43 hektar havneudvidelse er co2-neutrale- og husk at de samme politikere som har stemt for etape 1 på den præmis, er de samme som dem, der ville klappe slammet fra udvidelsen ud for Fløjstrup Strand.
Denne indsats er ikke bare din og min, men også en stillingtagen til hvad vi efterlader til dem der kommer efter os. Jeg håber I vil fortsætte jeres opbakning så vi som generation efterlader os de bedst mulige aftryk. Tak...
... See MoreSee Less

3 weeks ago
I dag er det ét år siden, Beskyt Havmiljøet i Danmark og en lang række andre organisationer afholdt en borgerkonference i en fyldt Rådhussal imod den planlagte havneudvidelse i Aarhus. Blot få uger efter valgte et politisk flertal alligevel at lave et forlig om en stor havneudvidelse, på trods af vores kraftige opfordring til at udsætte beslutningen, fordi sagen langt fra kunne tages på et veloplyst grundlag! Nedenfor kan du læse den tale, som vores medlemmer efterfølgende holdt til en demonstration imod forliget.

TALE - 5. MARTS 2023 - DEMONSTRATION PÅ RÅDHUSPLADSEN IMOD EN HAVNEUDVIDELSE I AARHUSBUGTEN

Om perverteret magtudøvelse og kollektive fantasier om ’bæredygtig vækst’ - af Jeppe Spure Nielsen

Spørgsmålet om en havneudvidelse er ikke bare vigtigt for byen og bugten. Vi står på en brændende platform med klima-, forurenings- og biodiversitetskriserne, hvis vi altså tør kigge. Det tør FNs generalsekretær Guterres, der på det seneste COP27 klimatopmøde sagde:

Vi står i et valg mellem klimasolidaritet eller kollektivt selvmord. Vi er med fuld fart på vej mod klimahelvede. Menneskeheden har et valg: at samarbejde eller gå til grunde.

Set i det lys er havneudvidelsen en trykprøvning af politisk ledelse, demokrati, værdier og virkelighedsopfattelse.

Vi er mange borgere, der har engageret os i at skabe en mere konstruktiv og kritisk baseret inddragelses- og beslutningsproces. 

Mange organisationer samlede sig i forsøget på at løfte den demokratiske samtale til et mere lærende og virkelighedsnært niveau. Vi afholdt ‘borgernes og politikernes konference’ d. 17. januar med oplæg fra eksperter om bl.a. klima, havmiljø, økonomi og byens DNA – OG debat mellem byrådspartierne. 

Vores klare opfordring på konferencen var at UDSÆTTE beslutningen, så vi fik et veloplyst og legitimt beslutningsgrundlag. 
Vi kom med varme hjerter og sagligt fokus på det fælles bedste. 

Vi arbejdede med demokratiet - og ikke imod.

Desværre blev et politisk forlig om havnens udvidelse mellem fire af byrådets partier alligevel hastet igennem få uger efter!
Hvordan kan det overhovedet SKE, at Kommunen og et flertal af politikere ikke tager de mange relevante faglige input, bekymringer og kritikpunkter alvorligt? 

For at forstå, hvad der egentlig er foregået, har jeg netop læst bogen Perverse organisationer og deres dødelige synder” af Susan Long, professor i bæredygtige organisationer. Bogen er en analyse af de usunde tilstande i organisationer, der er blevet perverterede i deres forvaltning af viden og magt, som Long kalder det.
Bogen gjorde det tydeligt for mig, hvad der var styrende for processen og forliget.

Ordet ‘perversion’ henviser til noget, der er systematisk fejlagtigt eller en afvisning af selve virkeligheden. Flere karakteristika bidrager ifølge Long til en perverteret sindstilstand i både mennesker og organisationer. 

Jeg vil her blot fremhæve TO af disse karakteristika, som har udspillet sig i havneprocessen, selvom der også er andre usunde dynamikker i spil:

1. Den perverse sindstilstand anerkender virkeligheden, men BENÆGTER den samtidigt. Det skyldes et stærkt behov for at beskytte sig mod smerte, ved ikke at forholde sig til den del af virkeligheden, der gør ondt – og som ikke passer ind i måden der arbejdes på.

Den ‘udvidede borgerinddragelsesproces’ var som eksempel et skuespil og en ‘som om’ proces, hvis formål og input netop ikke kunne rummes og tolereres af systemet og magthaverne, selvom de SELV havde sat det i værk. 

Som borger bliver man stærkt forvirret og småskør, fordi ord og handling ikke stemmer overens – og tænker måske at det er fordi, man ikke har fulgt godt nok med i debatten og ikke selv har læst det omfattende høringsmateriale. 

Men det er fordi den perverse sindstilstand anerkender og benægter på én og samme tid! Der skabes et gab mellem de anvendte ord og den følte virkelighed inde i os.

Du bliver med dit kritiske blik forvirret – og måske endda skamfuld - når magtens repræsentanter alfaderligt proklamerer at udvidelsen af havnen er den ’bedste og grønneste beslutning’, efter at ‘alle sten er blevet vendt’, som de udtalte.

2. Den perverse sindstilstand involverer andre som MEDSKYLDIGE i perversionen

Uden medskyldige kan perversionen nemlig ikke realiseres. 
Konsulentfirmaer i processen har været medskyldige, fordi de har tilladt sig selv at se og ikke se, på én og samme tid. De fremstår fagligt lødige med deres metoder og analyser, men de laver ikke selv analysernes manipulerende og forførende forudsætninger, der kommer fra opdragsgivere som Kommunen og Aarhus Havn. Konsulenterne udelader hermed dele af virkeligheden for at kunne ’kvalificere’ deres rapporter. 

Manglen på ‘tjecks and balances’, der sikrer kvaliteten af videnproduktion og magtudøvelse, definerer selve den systemiske perversion, som Kommunens forvaltning også bidrager til som medskyldige. Ledelsen har sovet i timen mht. at sikre lødig viden, holde skansen og modvirke magtfuldkomne politiske dynamikker.
________

Opsummerende er det perverteredes natur baseret på virkelighedsflugt og en systematisk fornægtelse af den tilstand, som klimaet og kloden befinder sig i. Både fordi man ikke TØR og ikke VIL tage virkeligheden ind. Der mangler både politisk MOD og politisk VILJE.

Havneforliget og processen derhen, trumfede fornuftsargumenterne, godt hjulpet på vej af en pervers kommunal magtudøvelse og en række medskyldige.

Det krænker sunde menneskers fornuft. Vi bliver derfor helt naturligt rasende og kede af det – og effekten er øget polarisering.

Havneprocessen er blevet kørt instrumentelt og tonedøvt. Derfor producerer den forvirring, mistillid og vrede. Værdier og følelser eksternaliseres og overlades til bekymrede borgere, der forsøger at tage ansvar. De gør et stort stykke arbejde på vegne af fællesskabet, når magten opfører sig afkoblet og devaluerende.

Havneforliget er samtidig en tragisk bekræftelse af den stærke kollektive fantasi om, at vi kan vækste og bygge os bæredygtigt væk fra den brændende platform. 

Vi har alt for længe været utilgiveligt venlige over for dem, der ødelægger naturen og udbytter vores klode. Værdirelativismens tid er forbi. Alt er ikke lige godt. Derfor må vi have et højere etisk etos, der retter sig mod naturen - også for vores egen skyld. En udvidelse af havnen ud i bugten er blot mere af det samme skadelige.

Den endelige beslutning er endnu ikke taget i Byrådet, så lad os samle os om at få stoppet den usunde magtudøvelse i havnesagen - og få gjort op med den dybt farlige og skadelige kollektive fantasi om ’bæredygtig vækst’.

Lad os bede hver og én af byrådspolitikerne derinde om at forklare os grundigt, på hvilken måde en havneudvidelse hører fremtiden og ikke mindst naturen og klimaet til.

For klodens, byens og vores børns skyld.

Spørgsmålet er, om vore politikere er klar til at mærke, tænke og tøve? 

Tak for ordet!

I dag er det ét år siden, Beskyt Havmiljøet i Danmark og en lang række andre organisationer afholdt en borgerkonference i en fyldt Rådhussal imod den planlagte havneudvidelse i Aarhus. Blot få uger efter valgte et politisk flertal alligevel at lave et forlig om en stor havneudvidelse, på trods af vores kraftige opfordring til at udsætte beslutningen, fordi sagen langt fra kunne tages på et veloplyst grundlag! Nedenfor kan du læse den tale, som vores medlemmer efterfølgende holdt til en demonstration imod forliget.

TALE - 5. MARTS 2023 - DEMONSTRATION PÅ RÅDHUSPLADSEN IMOD EN HAVNEUDVIDELSE I AARHUSBUGTEN

Om perverteret magtudøvelse og kollektive fantasier om ’bæredygtig vækst’ - af Jeppe Spure Nielsen

Spørgsmålet om en havneudvidelse er ikke bare vigtigt for byen og bugten. Vi står på en brændende platform med klima-, forurenings- og biodiversitetskriserne, hvis vi altså tør kigge. Det tør FNs generalsekretær Guterres, der på det seneste COP27 klimatopmøde sagde:

Vi står i et valg mellem klimasolidaritet eller kollektivt selvmord. Vi er med fuld fart på vej mod klimahelvede. Menneskeheden har et valg: at samarbejde eller gå til grunde.

Set i det lys er havneudvidelsen en trykprøvning af politisk ledelse, demokrati, værdier og virkelighedsopfattelse.

Vi er mange borgere, der har engageret os i at skabe en mere konstruktiv og kritisk baseret inddragelses- og beslutningsproces.

Mange organisationer samlede sig i forsøget på at løfte den demokratiske samtale til et mere lærende og virkelighedsnært niveau. Vi afholdt ‘borgernes og politikernes konference’ d. 17. januar med oplæg fra eksperter om bl.a. klima, havmiljø, økonomi og byens DNA – OG debat mellem byrådspartierne.

Vores klare opfordring på konferencen var at UDSÆTTE beslutningen, så vi fik et veloplyst og legitimt beslutningsgrundlag.
Vi kom med varme hjerter og sagligt fokus på det fælles bedste.

Vi arbejdede med demokratiet - og ikke imod.

Desværre blev et politisk forlig om havnens udvidelse mellem fire af byrådets partier alligevel hastet igennem få uger efter!
Hvordan kan det overhovedet SKE, at Kommunen og et flertal af politikere ikke tager de mange relevante faglige input, bekymringer og kritikpunkter alvorligt?

For at forstå, hvad der egentlig er foregået, har jeg netop læst bogen "Perverse organisationer og deres dødelige synder” af Susan Long, professor i bæredygtige organisationer. Bogen er en analyse af de usunde tilstande i organisationer, der er blevet perverterede i deres forvaltning af viden og magt, som Long kalder det.
Bogen gjorde det tydeligt for mig, hvad der var styrende for processen og forliget.

Ordet ‘perversion’ henviser til noget, der er systematisk fejlagtigt eller en afvisning af selve virkeligheden. Flere karakteristika bidrager ifølge Long til en perverteret sindstilstand i både mennesker og organisationer.

Jeg vil her blot fremhæve TO af disse karakteristika, som har udspillet sig i havneprocessen, selvom der også er andre usunde dynamikker i spil:

1. Den perverse sindstilstand anerkender virkeligheden, men BENÆGTER den samtidigt. Det skyldes et stærkt behov for at beskytte sig mod smerte, ved ikke at forholde sig til den del af virkeligheden, der gør ondt – og som ikke passer ind i måden der arbejdes på.

Den ‘udvidede borgerinddragelsesproces’ var som eksempel et skuespil og en ‘som om’ proces, hvis formål og input netop ikke kunne rummes og tolereres af systemet og magthaverne, selvom de SELV havde sat det i værk.

Som borger bliver man stærkt forvirret og småskør, fordi ord og handling ikke stemmer overens – og tænker måske at det er fordi, man ikke har fulgt godt nok med i debatten og ikke selv har læst det omfattende høringsmateriale.

Men det er fordi den perverse sindstilstand anerkender og benægter på én og samme tid! Der skabes et gab mellem de anvendte ord og den følte virkelighed inde i os.

Du bliver med dit kritiske blik forvirret – og måske endda skamfuld - når magtens repræsentanter alfaderligt proklamerer at udvidelsen af havnen er den ’bedste og grønneste beslutning’, efter at ‘alle sten er blevet vendt’, som de udtalte.

2. Den perverse sindstilstand involverer andre som MEDSKYLDIGE i perversionen

Uden medskyldige kan perversionen nemlig ikke realiseres.
Konsulentfirmaer i processen har været medskyldige, fordi de har tilladt sig selv at se og ikke se, på én og samme tid. De fremstår fagligt lødige med deres metoder og analyser, men de laver ikke selv analysernes manipulerende og forførende forudsætninger, der kommer fra opdragsgivere som Kommunen og Aarhus Havn. Konsulenterne udelader hermed dele af virkeligheden for at kunne ’kvalificere’ deres rapporter.

Manglen på ‘tjecks and balances’, der sikrer kvaliteten af videnproduktion og magtudøvelse, definerer selve den systemiske perversion, som Kommunens forvaltning også bidrager til som medskyldige. Ledelsen har sovet i timen mht. at sikre lødig viden, holde skansen og modvirke magtfuldkomne politiske dynamikker.
________

Opsummerende er det perverteredes natur baseret på virkelighedsflugt og en systematisk fornægtelse af den tilstand, som klimaet og kloden befinder sig i. Både fordi man ikke TØR og ikke VIL tage virkeligheden ind. Der mangler både politisk MOD og politisk VILJE.

Havneforliget og processen derhen, trumfede fornuftsargumenterne, godt hjulpet på vej af en pervers kommunal magtudøvelse og en række medskyldige.

Det krænker sunde menneskers fornuft. Vi bliver derfor helt naturligt rasende og kede af det – og effekten er øget polarisering.

Havneprocessen er blevet kørt instrumentelt og tonedøvt. Derfor producerer den forvirring, mistillid og vrede. Værdier og følelser eksternaliseres og overlades til bekymrede borgere, der forsøger at tage ansvar. De gør et stort stykke arbejde på vegne af fællesskabet, når magten opfører sig afkoblet og devaluerende.

Havneforliget er samtidig en tragisk bekræftelse af den stærke kollektive fantasi om, at vi kan vækste og bygge os bæredygtigt væk fra den brændende platform.

Vi har alt for længe været utilgiveligt venlige over for dem, der ødelægger naturen og udbytter vores klode. Værdirelativismens tid er forbi. Alt er ikke lige godt. Derfor må vi have et højere etisk etos, der retter sig mod naturen - også for vores egen skyld. En udvidelse af havnen ud i bugten er blot mere af det samme skadelige.

Den endelige beslutning er endnu ikke taget i Byrådet, så lad os samle os om at få stoppet den usunde magtudøvelse i havnesagen - og få gjort op med den dybt farlige og skadelige kollektive fantasi om ’bæredygtig vækst’.

Lad os bede hver og én af byrådspolitikerne derinde om at forklare os grundigt, på hvilken måde en havneudvidelse hører fremtiden og ikke mindst naturen og klimaet til.

For klodens, byens og vores børns skyld.

Spørgsmålet er, om vore politikere er klar til at mærke, tænke og tøve?

Tak for ordet!
... See MoreSee Less

1 month ago
Og ikke et ord om havneudvidelsen...🤔
At plante ålegræs i Aarhusbugten er ifølge Peter Grønkjær, Professor i Marinbiologi på Aarhus Universitet, nytteløst og dermed spild af penge. Ålegræs kan ikke gro på bunden som er ødelagt af forurening udledt fra by og land.

Og ikke et ord om havneudvidelsen...🤔
At plante ålegræs i Aarhusbugten er ifølge Peter Grønkjær, Professor i Marinbiologi på Aarhus Universitet, nytteløst og dermed spild af penge. Ålegræs kan ikke gro på bunden som er ødelagt af forurening udledt fra by og land.Fiskene gisper, ålegræsset forsvinder og under den smukke blå overflade ligger havbunden øde hen. Vi har brug for at handle på havmiljøet – og der er brug for det nu!

Syv kommuner i Østjylland er gået sammen om at løfte opgaven i Havsamarbejdet i Østjylland.

En del af opgaven med at redde havmiljøet er konceptet Guld og Grønne Tangskove, der giver virksomheder mulighed for at engagere sig i genopretning af havmiljøet med Havsamarbejdet som formidler og koordinator.

Som den første virksomhed er NRGi klar til indgå en aftale omkring etablering af et sten-/snorklerev ud for badeanstalten ”Den Permanente” i Aarhus Kommune og om udplantning af ålegræs i Norddjurs Kommune.

Kommuner, virksomheder og interesseorganisationer står sammen om at gøre en forskel. For dykkerne, for hummerne og for os alle sammen.

Foto: Jan Kaiser
... See MoreSee Less

1 month ago
Og ikke et ord om havneudvidelsen....🤔
At plante ålegræs i Aarhusbugten, svarer til at plante græs på en motorvej. Det kan ikke gro dér da bunden er ødelagt af udledninger af forurening fra by og land.

Og ikke et ord om havneudvidelsen....🤔
At plante ålegræs i Aarhusbugten, svarer til at plante græs på en motorvej. Det kan ikke gro dér da bunden er ødelagt af udledninger af forurening fra by og land.Fiskene gisper, ålegræsset forsvinder og under den smukke blå overflade ligger havbunden øde hen. Vi har brug for at handle på havmiljøet – og der er brug for det nu!

Syv kommuner i Østjylland er gået sammen om at løfte opgaven i Havsamarbejdet i Østjylland.

En del af opgaven med at redde havmiljøet er konceptet Guld og Grønne Tangskove, der giver virksomheder mulighed for at engagere sig i genopretning af havmiljøet med Havsamarbejdet som formidler og koordinator.

Som den første virksomhed er NRGi klar til indgå en aftale omkring etablering af et sten-/snorklerev ud for badeanstalten ”Den Permanente” i Aarhus Kommune og om udplantning af ålegræs i Norddjurs Kommune.

Kommuner, virksomheder og interesseorganisationer står sammen om at gøre en forskel. For dykkerne, for hummerne og for os alle sammen.

Foto: Jan Kaiser
... See MoreSee Less

1 month ago
Formand for den kommunaltejede Aarhus Havn og borgmester Jacob Bundsgaard er et godt eksempel på Greenwashing! 

Efter debatten om havneudvidelsen og havnens planer om klapning/dumpning af forurenet havneslam i havet samt råstofindvinding fra havet, har han pludselig fået travlt med at fortælle, at vi skal beskytte havet. Det kan du bl.a. opleve til dette arrangement:

https://www.dn.dk/arrangementer/44531-debat-om-livet-i-aarhusbugten/?

Borgmesteren burde i stedet tage ansvar og gå foran som et godt eksempel. Droppe klapning og råstofindvinding fra havet og modernisere havnen i stedet for at udvide den!

Formand for den kommunaltejede Aarhus Havn og borgmester Jacob Bundsgaard er et godt eksempel på Greenwashing!

Efter debatten om havneudvidelsen og havnens planer om klapning/dumpning af forurenet havneslam i havet samt råstofindvinding fra havet, har han pludselig fået travlt med at fortælle, at vi skal beskytte havet. Det kan du bl.a. opleve til dette arrangement:

www.dn.dk/arrangementer/44531-debat-om-livet-i-aarhusbugten/?

Borgmesteren burde i stedet tage ansvar og gå foran som et godt eksempel. Droppe klapning og råstofindvinding fra havet og modernisere havnen i stedet for at udvide den!
... See MoreSee Less

3 months ago
Støt dette Borgerforslag, der ønsker muligheden for en samarbejde med Grenå Havn undersøgt:

https://deltag.aarhus.dk/node/708

Støt dette Borgerforslag, der ønsker muligheden for en samarbejde med Grenå Havn undersøgt:

deltag.aarhus.dk/node/708Har vi blot bildt hinanden ind, at der var en stor folkelig modstand mod havneudvidelsen – eller er borgerne desillusionerede i forhold til deres mulighed for at påvirke den førte politik, eller har de blot ikke opdaget muligheden for at bringe sager op i byrådssalen endnu?

Jeg tror at det kan være en kombination af de sidste to forhold der gør sig gældende.

Hvorom alting er, så har borgerne mulighed for at få bragt sager op i byrådssalen, forudsat en sag opnår 1500 støtter fra borgerne.

Det er mange, men ikke umuligt, og aktuelt ligger der faktisk et forslag på borgerforslagsportalen skrevet af Signe Kjærulff Svaneborg der ved vedtagelse sætter en prop i havneudvidelsen. Det har dog ikke fået ret mange støtter endnu.

Men det rummer så megen fornuft, at vi alle skylder hinanden, at forsøge at få det bragt op i byrådssalen.

Støt forslaget her deltag.aarhus.dk/node/708

Del og like gerne 🙏

Hvis du sætter pris på fakta-/fornuftsbaseret politik, så kan du overveje at blive medlem af Radikale Venstre. Vi er ikke stærkere end det mandat vi får fra vores bagland.
www.radikale.dk/vaer-med/bliv-medlem/
... See MoreSee Less

4 months ago
INVITATION TIL BAVNEBÅL MOD HAVNEUDVIDELSEN I AARHUS  - OG TIL BAVNEBÅL I HELE LANDET

I MORGEN SØNDAG DEN 1. OKTOBER  KL. 19 er der bavnebål på stranden ved Tangkrogen (ved fiskejollerne), arrangeret af foreningen Det Fælles Bedste.

Det er en gammel dansk tradition at tænde Bavnebål for at advare om, at en fare var på vej. Denne gang er faren alle de store anlægsprojekter, som regering og byråd planlægger og som vil ødelægge natur, miljø, klima og biodiversitet.

Derfor tænder borgergrupper rundt i hele landet bavnebål denne aften. Det sker umiddelbart før Folketingets åbning, fordi de vil signalere, at politikerne skal løse vores trafikudfordringer på en helt anden måde. Ikke mere unødvendig infrastruktur til biler, skibe og fly, som belaster klima, natur og medborgere. Kom og vær med!
I Aarhus er det den unødvendige havneudvidelse ud i bugten, vi protesterer imod.

PROGRAM - TANGKROGEN:
19.00 Velkomst og fællessang. Adressen er Tangkrogen, Strandvejen, på stranden dér hvor den er bredest, ved fiskejollerne
19.15 Taler v/ repræsentanter for diverse foreninger
19.30 Tænder vi bålet - og synger igen

Husk din kæreste, dine børn, dine naboer og familie, venner, netværk, kolleger, nogen fra fællesrådene, nogle fra de grønne foreninger, borgere og bønder, nogen fra byrådet osv.

Del endelig opslaget, tak!

LINK TIL DENNE BEGIVENHED: https://www.facebook.com/events/690151159428135

OVERSIGT OVER DE BÅL SOM INDTIL VIDERE ER MELDT UD:

Kattegatforbindelsenejtak.dk - to steder:
* Rosnæs, havn, Nyby kl 19 - 20.30
* Hølken Strand, Toldvejen 55, Odder, kl. 19 - 20.30
Havneudvidelsen i Aarhus, Det Fælles Bedste:
* Stranden ved Tangkrogen, Århus. kl. 19.00
Bevar Jordforbindelsen, mod udvidelsen af Københavns Lufthavn:
* Amager Strand Promenaden 6, bålet tændes kl. 20.00
Ålborg/ NejtilEgholmmotorvej.dk:
* Færgeafgang kl 19. mod Egholm, hvor bålet tændes
Sydfyns fremtid, nej tak til Als-Fynbro:
* ved Bakkedalen, Tværgyden 1, Horne ved Faaborg kl. 18.45-bålet tændes på bakken lidt over kl. 19.00
Bedsteforældrenes Klimaaktion Syddjurs
* Stranden ved Kalø, kl. 19 - 21

Koordineringsgruppen for borgermodstanden
Susanne Zimmer, Olav Scheunemann, Finn Vesterlund, Niels Aagaard

INVITATION TIL BAVNEBÅL MOD HAVNEUDVIDELSEN I AARHUS - OG TIL BAVNEBÅL I HELE LANDET

I MORGEN SØNDAG DEN 1. OKTOBER KL. 19 er der bavnebål på stranden ved Tangkrogen (ved fiskejollerne), arrangeret af foreningen Det Fælles Bedste.

Det er en gammel dansk tradition at tænde Bavnebål for at advare om, at en fare var på vej. Denne gang er faren alle de store anlægsprojekter, som regering og byråd planlægger og som vil ødelægge natur, miljø, klima og biodiversitet.

Derfor tænder borgergrupper rundt i hele landet bavnebål denne aften. Det sker umiddelbart før Folketingets åbning, fordi de vil signalere, at politikerne skal løse vores trafikudfordringer på en helt anden måde. Ikke mere unødvendig infrastruktur til biler, skibe og fly, som belaster klima, natur og medborgere. Kom og vær med!
I Aarhus er det den unødvendige havneudvidelse ud i bugten, vi protesterer imod.

PROGRAM - TANGKROGEN:
19.00 Velkomst og fællessang. Adressen er Tangkrogen, Strandvejen, på stranden dér hvor den er bredest, ved fiskejollerne
19.15 Taler v/ repræsentanter for diverse foreninger
19.30 Tænder vi bålet - og synger igen

Husk din kæreste, dine børn, dine naboer og familie, venner, netværk, kolleger, nogen fra fællesrådene, nogle fra de grønne foreninger, borgere og bønder, nogen fra byrådet osv.

Del endelig opslaget, tak!

LINK TIL DENNE BEGIVENHED: www.facebook.com/events/690151159428135

OVERSIGT OVER DE BÅL SOM INDTIL VIDERE ER MELDT UD:

Kattegatforbindelsenejtak.dk - to steder:
* Rosnæs, havn, Nyby kl 19 - 20.30
* Hølken Strand, Toldvejen 55, Odder, kl. 19 - 20.30
Havneudvidelsen i Aarhus, Det Fælles Bedste:
* Stranden ved Tangkrogen, Århus. kl. 19.00
Bevar Jordforbindelsen, mod udvidelsen af Københavns Lufthavn:
* Amager Strand Promenaden 6, bålet tændes kl. 20.00
Ålborg/ NejtilEgholmmotorvej.dk:
* Færgeafgang kl 19. mod Egholm, hvor bålet tændes
Sydfyns fremtid, nej tak til Als-Fynbro:
* ved Bakkedalen, Tværgyden 1, Horne ved Faaborg kl. 18.45-bålet tændes på bakken lidt over kl. 19.00
Bedsteforældrenes Klimaaktion Syddjurs
* Stranden ved Kalø, kl. 19 - 21

Koordineringsgruppen for borgermodstanden
Susanne Zimmer, Olav Scheunemann, Finn Vesterlund, Niels Aagaard
... See MoreSee Less

5 months ago
Her ses boreplatformen, der tager prøver af undergrunden hvor ydermolen for den nye mulige havneudvidelse vil komme til at ligge i omkring 3 meter højde. 
Fotoet er taget fra Mindeparken.

Her ses boreplatformen, der tager prøver af undergrunden hvor ydermolen for den nye mulige havneudvidelse vil komme til at ligge i omkring 3 meter højde.
Fotoet er taget fra Mindeparken.
... See MoreSee Less

5 months ago
Derfor indklager vi Byrådets beslutning om en havneudvidelse

Efter grundig overvejelse har vi i foreningens bestyrelse besluttet at indklage Aarhus Kommunes Byrådsbeslutning om en større havneudvidelse i Aarhusbugten. Skridtet er taget sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund og Foreningen Det Fælles Bedste. Klageskrivelser er nu sendt til to klagenævn.

Meget kort er begrundelsen, at byrådets beslutning baserer sig på en række rapporter, der er udkommet EFTER høringsfasen, der fandt sted i begyndelsen af 2022 - og i øvrigt har man besluttet noget andet end dét, der var i høring. Endvidere er væsentlige spørgsmål om både klapning og råstofindvinding uafklarede, og man har set helt bort fra vor dokumentation for, at man sagtens kan fordoble kapaciteten på den eksisterende containerterminal.

Vi har indleveret klageskrivelser til både Miljø- og Fødevareklagenævnet samt Planklagenævnet i forhold til Aarhus Kommunes VVM-redegørelse, miljørapport, lokalplan og kommunalplantillæg. Vi mener, der er en række retlige mangler vedr. både indhold og proces, som vi beder klagenævnene forholde sig til. Kernen er, at vi er utilfredse med processen, og mener Aarhus Kommune har hastet en beslutning igennem uden hensyntagen til væsentlige saglige indvendinger og mange substantielle borgerindsigelser. Klageskriftet er altså en proces-klage. 

Næste skridt i klageprocessen bliver, at Aarhus Kommune skal tage stilling til, om de vil fastholde deres vedtagelse, eller anerkende vores kritik.

Klageprocessen er ressourcetung, også økonomisk, så også derfor vil vi opfordre dig til at melde dig ind i foreningen. I så fald beder vi høfligst om indbetaling af minimum 100,- kr. på reg.nr. 7045 konto nr. 1122264 (desværre ikke mobilepay) - tilmelding sker ved at sende en mail til sek@beskytaarhusbugten.nu

Derfor indklager vi Byrådets beslutning om en havneudvidelse

Efter grundig overvejelse har vi i foreningens bestyrelse besluttet at indklage Aarhus Kommunes Byrådsbeslutning om en større havneudvidelse i Aarhusbugten. Skridtet er taget sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund og Foreningen Det Fælles Bedste. Klageskrivelser er nu sendt til to klagenævn.

Meget kort er begrundelsen, at byrådets beslutning baserer sig på en række rapporter, der er udkommet EFTER høringsfasen, der fandt sted i begyndelsen af 2022 - og i øvrigt har man besluttet noget andet end dét, der var i høring. Endvidere er væsentlige spørgsmål om både klapning og råstofindvinding uafklarede, og man har set helt bort fra vor dokumentation for, at man sagtens kan fordoble kapaciteten på den eksisterende containerterminal.

Vi har indleveret klageskrivelser til både Miljø- og Fødevareklagenævnet samt Planklagenævnet i forhold til Aarhus Kommunes VVM-redegørelse, miljørapport, lokalplan og kommunalplantillæg. Vi mener, der er en række retlige mangler vedr. både indhold og proces, som vi beder klagenævnene forholde sig til. Kernen er, at vi er utilfredse med processen, og mener Aarhus Kommune har hastet en beslutning igennem uden hensyntagen til væsentlige saglige indvendinger og mange substantielle borgerindsigelser. Klageskriftet er altså en 'proces-klage'.

Næste skridt i klageprocessen bliver, at Aarhus Kommune skal tage stilling til, om de vil fastholde deres vedtagelse, eller anerkende vores kritik.

Klageprocessen er ressourcetung, også økonomisk, så også derfor vil vi opfordre dig til at melde dig ind i foreningen. I så fald beder vi høfligst om indbetaling af minimum 100,- kr. på reg.nr. 7045 konto nr. 1122264 (desværre ikke mobilepay) - tilmelding sker ved at sende en mail til sek@beskytaarhusbugten.nu
... See MoreSee Less

5 months ago
Ændret foreningsnavn og større bestyrelse valgt

Det faktum, at vi indklager Byrådets beslutning om en havneudvidelse til statslige klagenævn har nogle konsekvenser for vores forening, som vi behandlede på generalforsamlingen:

- Vi vedtog at skifte til navnet ’Beskyt havmiljøet i Danmark’, så vores formål er mere generelt. Ordet Beskyt Aarhusbugten kan dog fortsat indgå, og som vedtaget på generalforsamlingen vil Aarhusbugten være vort fokusområde
- Vi skal nu opkræve kontingent på 100,- kr. pr medlem (se forrige opslag mht. indmeldelse / betaling)

På generalforsamlingen blev flg. bestyrelse valgt, så den udvides fra fire til seks personer - og derudover to suppleanter:
- Svend Erik Kristensen, formand 
- Henrik Olsen, kasserer
- Erik Pedersen, bestyrelsesmedlem
- Arne Novak, bestyrelsesmedlem
- Thomas Bekker, bestyrelsesmedlem
- Lisbeth Plesner, bestyrelsesmedlem
- Jeppe Spure Nielsen, suppleant
- Helle Black Petersen, suppleant

Ændret foreningsnavn og større bestyrelse valgt

Det faktum, at vi indklager Byrådets beslutning om en havneudvidelse til statslige klagenævn har nogle konsekvenser for vores forening, som vi behandlede på generalforsamlingen:

- Vi vedtog at skifte til navnet ’Beskyt havmiljøet i Danmark’, så vores formål er mere generelt. Ordet Beskyt Aarhusbugten kan dog fortsat indgå, og som vedtaget på generalforsamlingen vil Aarhusbugten være vort fokusområde
- Vi skal nu opkræve kontingent på 100,- kr. pr medlem (se forrige opslag mht. indmeldelse / betaling)

På generalforsamlingen blev flg. bestyrelse valgt, så den udvides fra fire til seks personer - og derudover to suppleanter:
- Svend Erik Kristensen, formand
- Henrik Olsen, kasserer
- Erik Pedersen, bestyrelsesmedlem
- Arne Novak, bestyrelsesmedlem
- Thomas Bekker, bestyrelsesmedlem
- Lisbeth Plesner, bestyrelsesmedlem
- Jeppe Spure Nielsen, suppleant
- Helle Black Petersen, suppleant
... See MoreSee Less

5 months ago