Beskyt

Foreningen "Beskyt Havmiljøet i Danmark"

Havmiljøet er nødlidende i hele Danmark. Vi kæmper for at passe på havmiljøet. I første omgang har vi valgt at prioritere alle kræfter på Aarhusbugten. En havneudvidelse vil være ødelæggende. Hjælp os gerne ved at indmelde dig i vores forening.

Vil vil også gerne høre fra dig om synspunkter og idéer til at værne om havmiljøet. Er du ung, vil vi især gerne i kontakt med dig om havneudvidelsen. Havneudvidelsen vil nemlig først være fuldt etableret, når du er blevet voksen!

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons

Havplanen havplan.dk/content/api/latest/files/fec07ca1-9b74-40c0-a271-e60aa7d920aa/file har været i høring, som udløber i dag. Havplanen har hjemmel i lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven). Loven gennemfører EU-direktivet 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning, som forpligter EU-lande til at udarbejde en havplan.
Med havplanen gennemføres en helhedsorienteret fysisk planlægning for det samlede danske havareal. Formålet med havplanen er at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag.
Havplanen dækker hele det danske havareal. Det vil sige søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone

Vores høringssvar til Havplan 2024 fra ”Beskyt havmiljøet i Danmark”:

Ambitioner om bevarelse og genopretning af det danske havmiljø savnes i havplanen
Generelt er der i havplanen for få og for manglende ambitioner om at genoprette og bevare et godt havmiljø rundt om Danmark. Der er lagt for lidt vægt på natur og miljø. Et eksempel er havplanens manglende inddragelse og miljøvurdering af noget så potentielt belastende som dumpning (klapning) af havneslam og -sediment. Havplanen indeholder ikke arealudlæg til klappladser på havet og indgår således ikke som en af de aktiviteter, der planlægges for. Eksisterende klappladser fremgår i stedet som et servicelag sammen med andre aktiviteter og anvendelser, der ikke er en del af havplanen. Vurdering af klappladser er derfor ikke behandlet i miljørapporten. Dette er en stor mangel, når vi som samfund skal prioritere dumpning (klapning) af slam og sediment overfor de mange forskellige beskyttelses- og benyttelsesinteresser, der jo i øvrigt er beskrevet i havplanen.

Bedre statslig husholdning med klapning=dumpning af havneslam og -sediment
Uanset denne åbenbare mangel, så er der jo under alle omstændigheder en grænse for, hvor og hvor meget dumpning, vores farvande kan tåle. Vi mener i ”Beskyt havmiljøet i Danmark”, at denne grænse allerede stort set er nået. Vi anbefaler, at havplanen sætter fokus på, at der kun er yderst begrænset plads til dumpning af slam og sediment i de indre danske farvande. Der savnes retningslinjer for en bedre husholdning med, hvor vi som samfund giver tilladelse/afslag til noget så omfattende og potentielt forurenende som dumpning. Her tænkes på, at det ved ansøgninger om dumpning skal dokumenteres, at det natur- og miljømæssigt er spiseligt samt at der ikke er alternativer. Vi har blandt andet kendskab til en aktuel ansøgning fra en østjysk havn om dumpning af ca. ½ million m3 havneslam og sediment, hvor der er oplagte alternativer som både natur- og miljømæssigt og i øvrigt økonomisk er langt bedre for de indre danske farvande og for Danmark som samfund. Når man ønsker at bruge vores hav til dumpning, så må vi som samfund sørge for en overordnet prioritering – bl.a. med afsæt i en havplan, der behandler alle interesserne.

Vi skal passe bedre på vores råstoffer
En god samfundsmæssig husholdning med vores råstoffer i havet er også nødvendig, og en del af rammen herfor er heldigvis med i havplanen. Af miljøvurderingen fremgår, at ”da muligheden for at meddele tilladelse til råstofindvinding og -efterforskning indskrænkes til de udlagte udviklingszoner, må der forventes en koncentration af råstofindvinding inden for disse områder. En koncentration af aktiviteter forbundet med råstofindvinding vurderes at kunne medføre udtømning af ressourcerne, og der vil dermed kunne opstå behov for at udlægge yderligere udviklingszoner til råstofindvinding i planperioden. Disse konkrete projekter forventes at kunne skabe en øget efterspørgsel efter råstoffer af de relevante kvaliteter og kan dermed skabe en øget konkurrence om råstofferne inden for de udlagte udviklingszoner til efterforskning og indvinding af råstoffer”.Det er vigtigt, at vi som samfund fremover gør mere ud af at passe på disse for kommende infrastrukturprojekter så vigtige råstoffer. Dette gøres blandt andet ved at stille samfundsmæssige krav til de projekter og ansøgninger, der kommer. Herunder er det vigtigt at få dokumenteret, at der ikke findes realistiske alternativer til omfattende sandsugninger og -indvindinger. Staten er myndighed på søterritoriet og for de marine råstoffer. Når staten behandler en ansøgning om råstofindvinding er det nødvendigt at have et overblik over tab og skader. Her er der måske hjælp at hente hos finansminister Nicolai Wammen og klimaminister Lars Aagaard, der 27. januar 2023 offentliggjorde et nyt, grønt bruttonationalprodukt (BNP), der i en model netop inddrager naturen, herlighedsværdier og vandmiljøet (og dermed også de indre danske farvende) i regnestykket af samfundets økonomiske aktiviteter. Med de store tab og skader på samfundsværdier samt problemer med at opnå en god økologisk tilstand i de danske vandområder ifølge EU’s Vandrammedirektiv, bør det være i samfundets interesse at anvende tankegangen bag det nye grønne BNP for at få et overblik over omfanget af omkostninger ved både klapninger og råstofindvindinger.

Pva. Beskyt Havmiljøet i Danmark

Svend Erik Kristensen, formand
... See MoreSee Less

Havplanen https://havplan.dk/content/api/latest/files/fec07ca1-9b74-40c0-a271-e60aa7d920aa/file har været i høring, som udløber i dag. Havplanen har hjemmel i lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven). Loven gennemfører EU-direktivet 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning, som forpligter EU-lande til at udarbejde en havplan.
Med havplanen gennemføres en helhedsorienteret fysisk planlægning for det samlede danske havareal. Formålet med havplanen er at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag. 
Havplanen dækker hele det danske havareal. Det vil sige søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone

Vores høringssvar til Havplan 2024 fra ”Beskyt havmiljøet i Danmark”:

Ambitioner om bevarelse og genopretning af det danske havmiljø savnes i havplanen
Generelt er der i havplanen for få og for manglende ambitioner om at genoprette og bevare et godt havmiljø rundt om Danmark. Der er lagt for lidt vægt på natur og miljø. Et eksempel er havplanens manglende inddragelse og miljøvurdering af noget så potentielt belastende som dumpning (klapning) af havneslam og -sediment. Havplanen indeholder ikke arealudlæg til klappladser på havet og indgår således ikke som en af de aktiviteter, der planlægges for. Eksisterende klappladser fremgår i stedet som et servicelag sammen med andre aktiviteter og anvendelser, der ikke er en del af havplanen. Vurdering af klappladser er derfor ikke behandlet i miljørapporten. Dette er en stor mangel, når vi som samfund skal prioritere dumpning (klapning) af slam og sediment overfor de mange forskellige beskyttelses- og benyttelsesinteresser, der jo i øvrigt er beskrevet i havplanen. 

Bedre statslig husholdning med klapning=dumpning af havneslam og -sediment
Uanset denne åbenbare mangel, så er der jo under alle omstændigheder en grænse for, hvor og hvor meget dumpning, vores farvande kan tåle. Vi mener i ”Beskyt havmiljøet i Danmark”, at denne grænse allerede stort set er nået. Vi anbefaler, at havplanen sætter fokus på, at der kun er yderst begrænset plads til dumpning af slam og sediment i de indre danske farvande. Der savnes retningslinjer for en bedre husholdning med, hvor vi som samfund giver tilladelse/afslag til noget så omfattende og potentielt forurenende som dumpning.  Her tænkes på, at det ved ansøgninger om dumpning skal dokumenteres, at det natur- og miljømæssigt er spiseligt samt at der ikke er alternativer. Vi har blandt andet kendskab til en aktuel ansøgning fra en østjysk havn om dumpning af ca. ½ million m3 havneslam og sediment, hvor der er oplagte alternativer som både natur- og miljømæssigt og i øvrigt økonomisk er langt bedre for de indre danske farvande og for Danmark som samfund. Når man ønsker at bruge vores hav til dumpning, så må vi som samfund sørge for en overordnet prioritering – bl.a. med afsæt i en havplan, der behandler alle interesserne.

Vi skal passe bedre på vores råstoffer
En god samfundsmæssig husholdning med vores råstoffer i havet er også nødvendig, og en del af rammen herfor er heldigvis med i havplanen. Af miljøvurderingen fremgår, at ”da muligheden for at meddele tilladelse til råstofindvinding og -efterforskning indskrænkes til de udlagte udviklingszoner, må der forventes en koncentration af råstofindvinding inden for disse områder. En koncentration af aktiviteter forbundet med råstofindvinding vurderes at kunne medføre udtømning af ressourcerne, og der vil dermed kunne opstå behov for at udlægge yderligere udviklingszoner til råstofindvinding i planperioden. Disse konkrete projekter forventes at kunne skabe en øget efterspørgsel efter råstoffer af de relevante kvaliteter og kan dermed skabe en øget konkurrence om råstofferne inden for de udlagte udviklingszoner til efterforskning og indvinding af råstoffer”.Det er vigtigt, at vi som samfund fremover gør mere ud af at passe på disse for kommende infrastrukturprojekter så vigtige råstoffer. Dette gøres blandt andet ved at stille samfundsmæssige krav til de projekter og ansøgninger, der kommer. Herunder er det vigtigt at få dokumenteret, at der ikke findes realistiske alternativer til omfattende sandsugninger og -indvindinger. Staten er myndighed på søterritoriet og for de marine råstoffer. Når staten behandler en ansøgning om råstofindvinding er det nødvendigt at have et overblik over tab og skader. Her er der måske hjælp at hente hos finansminister Nicolai Wammen og klimaminister Lars Aagaard, der 27. januar 2023 offentliggjorde et nyt, grønt bruttonationalprodukt (BNP), der i en model netop inddrager naturen, herlighedsværdier og vandmiljøet (og dermed også de indre danske farvende) i regnestykket af samfundets økonomiske aktiviteter. Med de store tab og skader på samfundsværdier samt problemer med at opnå en god økologisk tilstand i de danske vandområder ifølge EU’s Vandrammedirektiv, bør det være i samfundets interesse at anvende tankegangen bag det nye grønne BNP for at få et overblik over omfanget af omkostninger ved både klapninger og råstofindvindinger.

Pva. Beskyt Havmiljøet i Danmark

Svend Erik Kristensen, formand

Kære venner her på Facebook
I går manglede der 151 stemmer for at borgerforslaget om at droppe havneudvidelsen i Aarhus var i hus. I morges var tallet nede på 55, og for en halv time siden nåede vi de 1500 tilsagn om at sætte en stopper for udvidelsen - i første omgang. Tak til alle jer, som har bidraget med stemmer, med deling og opbakning.
Nu begynder arbejdet med at påvirke beslutningstagerne før det er for sent. Borgerforslaget betyder, at byrådet skal tage sagen op igen, men forslaget kan hurtigt krølles sammen, og betonkanonerne kan køres i stilling.
Hvad kan man gøre, for at stoppe udvidelsen:
- Del på de sociale medier, hvor du stiller dig
- Gør opmærksom på en proces, hvor borgerinddragelsen er mangelfuld- og ikke har været taget seriøst. På bagkant stiller den ansvarlige rådmand nu i udsigt, at de skal være bedre til borgerinddragelse, men det er en gratis omgang indtil man tager ved lære af processen frem til beslutning om havneudvidelsen, ikk?
- Skriv til de politikere, som bakker op om udvidelsen, og lad dem vide, at de uden gode argumenter ødelægger vores natur
- Skriv til de politikere, som er modstandere af udvidelsen, at I støtter dem og deres arbejde, herunder Metin Lindved Aydin - Radikale Venstre m. fl.
- Bak op om Beskyt Aarhusbugten Nu
- Stil jer kritisk, når man taler om at de første 43 hektar havneudvidelse er co2-neutrale- og husk at de samme politikere som har stemt for etape 1 på den præmis, er de samme som dem, der ville klappe slammet fra udvidelsen ud for Fløjstrup Strand.
Denne indsats er ikke bare din og min, men også en stillingtagen til hvad vi efterlader til dem der kommer efter os. Jeg håber I vil fortsætte jeres opbakning så vi som generation efterlader os de bedst mulige aftryk. Tak...
... See MoreSee Less

Hent flere

Beskyt vores smukke Aarhusbugt

Stop havneudvidelsen