Foreningen Beskyt Havmiljøet i Danmark på vegne af en hel række foreninger og organisationer rakt ud til miljøminister Magnus Heunicke (havets minister!), transportminister Thomas Danielsen og miljøordførere i Folketinget. Formålet var at gøre opmærksom på de væsentlige problemstillinger, som havneudvidelsen i Aarhusbugten også nationalt vil betyde for vort fælles havmiljø.
Bag denne henvendelse står følgende 14 foreninger/organisationer:
- Midtbyens Fællesråd
- Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd
- Aarhus Ø Fællesråd
- Holme, Højbjerg, Skåde Fællesråd
- Danmarks Naturfredning, lokalafdeling Aarhus
- Danmarks Sportsfiskerforbund, Natur og Miljøteam Aarhus og Djursland
- Østjyske lyst- og fritidsfiskere, ØLF
- Komiteen Bæredygtig Kystkultur
- Den Grønne Ungdomsbevægelse i Aarhus
- Doughnutgruppen
- Det Fælles Bedste
- Akademisk Arkitektforening Østjylland
- Foreningen Beskyt Havmiljøet i Danmark
- I denne nyhedsartikel resumeres indholdet af henvendelsen.
Følgende gengiver henvendelsen i korte træk:

Lokalplanen inddrager dele af Aarhus Bugt i stedet for et oplagt alternativ, der natur-, miljø- og klimamæssigt er langt at foretrække.
Aarhus Byråd har til hensigt at foretage en meget stor opfyldning af Aarhus Bugt til en havneudvidelse og et nyt rensningsanlæg – altså en inddragelse af søterritoriet.
Et problem er, at der skal dumpes = klappes. Et andet problem er, at der ikke tale om jomfrueligt havsediment.
Havsedimentet er gammelt deponi fra en tid med lempeligere miljøregler. Derfor er der i materialet er en række forurenende stoffer (bl.a. TBT).
EU’s vandrammedirektiv for kystnære zoner planlægges omgået ved at sejle lidt længere ud, hvor Vandrammedirektivet ikke gælder.
Men forureningen er lige slem, uanset om man klapper materialet 2 km eller 12 km fra land!

Et nyt rensningsanlæg kan sagtens placeres andre steder end på en opfyldning ude i Aarhus Bugt. Kommunen har endda selv udpeget et alternativt område på det eksisterende havneareal lige indenfor kajen.
I dag ligger der her et jordbehandlingsanlæg. Objektivt set kan dette anlæg lige så godt placeres på et industriområde udenfor havnen akkurat som de fleste af jordbehandlingsfirmaets øvrige 10 sites i landet.
Formålet med denne henvendelse er at råbe vagt i gevær og få et samfundsmæssigt, helhedsorienteret perspektiv ind i sagen, inden det er for sent.
I Danmark har vi en stor selvforståelse af, at vi er et grønt foregangsland på den globale scene. I Aarhus eksporterer vi f.eks. grønne løsninger på vandforvaltning, teknologi og spildevand til Indien og Afrika.
Helt så grønne og skarpe er vi desværre ikke på basal havnedrift. Aarhus Havn mener selv, at den driver havnen effektivt. En uvildig sammenligning med andre havne i Nordeuropa viser imidlertid, at Aarhus Havn ligger i bund effektivitetsmæssigt med kun det halve antal containere håndteret pr. areal og kajlængde som i Bremerhaven og Hamburg
Absurd er det også, at antallet af tomme containere gennem de seneste syv år er næsten fordoblet fra lidt over 100.000 i 2014 til over 200.000 i 2021 på havnen i Aarhus, hvilket også optager masser af kvadratmeter. 1/3 af aktiviteten i Aarhus består af tomme containere! Ifølge Danmarks Statistik udgør tomme containere mere end 30% af aktiviteten på Aarhus Havn.
I vores nabolande håndterer tilsvarende havne som Aarhus meget mere gods og containere på et forholdsvis mindre areal.
Ved at lade sig inspirere af velafprøvede og implementerede løsninger til håndtering og stakning af containere på havne så tæt på som i Nordtyskland, er det muligt at forøge kapaciteten på Aarhus Havn betragteligt – en kapacitetsforøgelse langt udover det af havnen optimistisk fremskrevne behov.
Firmaet Hamburg Port Consulting (HPC) har sendt en udførlig dokumentation for, hvorledes man kan ny-designe den eksisterende containerterminal i Aarhus til sagtens at kunne håndtere de næste 30 års vækst i henhold til Rambølls fremskrivning.
Aarhus Havns ønsker om at udvidelse af kapaciteten kan således ske uden at påvirke naturen, vandmiljøet, klimaet og uden at bruge samfundets ressourcer på havbunden
Samtidig kan der ske en tiltrængt udskiftning af forældede, dieseldrevne maskiner på Aarhus Havn! Omkostningerne til denne løsning til kapacitetsudvidelse er mange gange mindre end alternativer som en traditionel udvidelse af havnens areal ud i bugten.

I juni 2023 har et flertal af lokalpolitikerne vedtaget i en lokalplan, at kapaciteten på havnen skal forøges som et stort, traditionelt anlægsprojekt ved at hælde sand, jord og beton ud i bugten. Projektet er meget omfattende. Det indebærer blandt andet, at ca. 135 ha af bugten inddrages.
Til opbygning af de nye havnearealer har havnen søgt staten om tilladelse til indvinding af 4-6 mio. m3 sand oppumpet fra den naturlige havbund syd for Hjelm et godt stykke væk fra Aarhus.
Mængden svarer til, at hele Rådhuspladsen i København fyldes med sand i op til 150 meters højde! Dette er et stort og alvorligt indgreb i vores havmiljø.
Når havnen endnu en gang udvides ud i bugten vil den rent fysisk sluge noget af den naturlige bugt, der bliver sløjfet for altid. Bugten er et fælles eje og hver kvadratmeter, der sløjfes, har en værdi, som koster et beløb på bundlinjen. Desuden er der tab og skader ved udvidelsen på rekreative værdier, herlighedsværdier, friluftslivet, fiskeri og andre forhold.
En samlet oversigt over konsekvenserne af en havneudvidelse – skader og negative påvirkninger – af klima, natur miljø, fiskeri og andre interesser, er det ikke lykkedes Aarhus Havn eller beslutningstagerne i Byrådet at frembringe. Dette har dog ikke hindret en lokalpolitisk beslutning!
I denne sag med vidtrækkende konsekvenser for havmiljø, råstoffer og økonomiske ressourcer savnes et overordnet, samfundsmæssigt perspektiv!
Her er der måske hjælp at hente hos finansminister Nicolai Wammen og klimaminister Lars Aagaard, der 27. januar 2023 offentliggjorde et nyt, grønt bruttonationalprodukt (BNP).
Med de store tab og skader på samfundsværdier samt udvidelsens konflikt i forhold til vandmiljøet, bør det være i samfundets interesse at anvende tankegangen bag det nye grønne BNP for at få et overblik over omfanget af omkostninger ved denne lokalplan.
Hvorfor er den helt oplagte løsning med at øge kapaciteten på havnen i stedet for blindt at øge havnens areal ikke er blevet undersøgt?