Om os

Vi startede som "Beskyt Aarhusbugten"

Foreningen ”Beskyt Aarhusbugten blev dannet i 2017 som følge af, at Aarhus Kommune offentliggjorde planer om at bygge et nyt rensningsanlæg, Rewater ud i bugten langs med Strandvejen.

Ville fylde bugten med jord

Kommunens placeringsforslag ville gøre Tangkrogen til en meget mere lukket bugt med forøget tangophobning og lugtgener til følge. Dette ville man imødekomme ved simpelthen at fylde bugten op helt hen forbi Carl Nielsens Vej (se rød markering på billedet).

Beskyt Aarhusbugten tog en række initiativer og afholdt bla. et stormøde på Hotel Marselis med deltagelse af mange hundrede borgere og næsten alle partier repræsenteret. Foreningen var ikke blot en ”protestbevægelse”, men søgte aktivt at præsentere et meget gennemarbejdet forslag til en løsning af behovet.

Undskyldte nærmest

Resultatet blev, at stort set alle partier nærmest undskyldte for de tåbelige planer, og der blev givet løfter om at finde alternativ placering for Rensningsanlægget. Herefter blev foreningen stillet i bero, og vi anså alle, at nu var foreningens formål opnået.

Se omtale i Aarhus Stiftstidende her:

Konstruktiv kamp imod havneudvidelsen

Først i efteråret 2021 dukkede der pludselig planer op for en gigantisk havneudvidelse ud i bugten, som bestemt ville gøre mindst lige så meget skade på bugten, havmiljøet og byens skønneste rekreative område.

Dette fik os til at genaktivere foreningen, og vi har ført en meget aktiv kamp imod havneudvidelsen – igen med en konstruktiv tilgang, hvor vi ikke blot har protesteret mod den planlagte havneudvidelse, men hvor vi er gået aktivt ind i at bringe forslag på bordet til en løsning af havnens behov. 

En ikke-politisk forening

Foreningen er fuldstændig upolitisk og har ikke synspunkter om andre forhold i kommunen såsom fx byplanlægning i andre områder.

Vi ser dog med stor bekymring på det truende iltsving generelt i de danske farvande, og på generalforsamlingen i august 2023 blev det besluttet at ændre navnet til Beskyt Havmiljøet i Danmark”.

Beskyt

Foreningens vedtagne formål​

Vor formål, som er beskrevet i vedtægterne lyder således:

”Foreningens formål med sit virke er at arbejde for at beskytte, bevare og forbedre havmiljøet og tilgrænsende landarealer i Danmark, herunder navnlig fjorde, bugter og strande, samt forebygge yderligere forringelser af havmiljøet til skade for naturen, miljøet, det biologiske liv og områdets rekreative værdi for mennesker.”

Læs hele dokumentet med vedtægterne her.

Foreningens bestyrelse

Svend Erik Kristensen

Formand

M: +45 29451612

sek@beskytaarhusbugten.nu

Henrik Olsen

Bestyrelsesmedlem

+45 20265217

heo@mailinfo.dk

Lisbets Plesner

Bestyrelsesmedlem

Erik Pedersen

Bestyrelsesmedlem

Arne Novak

Bestyrelsesmedlem

Thomas Bekker

Bestyrelsesmedlem